Vores tragiske univers

… er en bog af Scarlett Thomas. Som tydeligvis har forlæst sig på en filosofibog eller to. Ikke, at der er noget som helst galt med filosofibøger – eller eksistentielle refleksioner over tilværelsens beskaffenhed på filosofisk niveau! Overhovedet!  Men i denne roman om Meg, der ærlig talt ikke er så god til at træffe valg i livet, er det bare lidt af en knast, at alle hendes overvejelser om, hvordan hun kan få skrevet den seriøse, vigtige roman, konstant filosofigøres på en plot-standsende og let labyrintiserende måde.

Megs eksistentielle overvejelser om sin forfattergerning, som hun udlever ved at skrive skematiseret genrelitteratur, mens hun ikke kan få hul på sin rigige roman, handler om mening, plot, meningens betydning for fortælleplot, eller fortælleplots betydning for mening. Og i glimt er det godt og finurligt, og rigtig mange andre steder blot lidt … fortænkt? En lille stemme i min mave siger, bogen er lidt prætentiøs, men jeg er ikke helt sikker.

01. June 2011 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.