Vertikal og horisontal bogopbevaring
Opbevarer du dine bøger på en hensigtsmæssig måde?
Vores system lyder i al sin “enkelhed”: Skønlitteratur i to af stuens reoler, faglitteratur i den sidste – samt faglitteratur i kontoret. Desuden alfabetisk opsætning af skønlitteratur – og fagopdelt opsætning af faglitteratur. Og det er jo alt sammen meget fint. Principielt.
Hvis altså bare man holdt sig til sine systemer. Og hvis de holdt. For lige nu er der faktisk ikke mere plads i stuens reoler. Og heller ikke i kontorets … før jeg får ryddet op derinde. Og det betyder, at den horisontale bogopbevaring, som reoler forekommer så velegnede til, bliver varieret med vertikal bogophobning. Og hensigtmæssigheden i det, er svær at få øje på. Især når man skal finde en bestemt bog.