Uhusket, men ikke glemt

“Er den her bog god?”, bliver jeg ofte spurgt. Og hvis jeg har læst den, kan jeg med stor skråsikkerhed svare ja eller nej.

Jeg har læst mange bøger, så længe jeg kan huske. Det betyder, at flere tusind bøgers indhold er tilflydt mit hoved gennem tiden. Og jeg kan med sikkerhed se en titel og et forfatternavn og konstatere “den har jeg læst” eller “den har jeg ikke læst”. Min hjerne husker titler og forfatternavne, af og til forsider, men aldrig farven på bogryggen (jf. nogle menneskers bogreolprincipper). Og så husker den, om jeg syntes godt, virkelig godt eller dårligt om en given bog.

Men med årene kan jeg huske detaljer og indhold i færre og færre af dem. Mærkværdigvis kan jeg med sikkerhed sige, om det var en god læseoplevelse og bog, men kun have en overordnet fornemmelse af, hvad den egentlig handler om. Om de uhuskede bøger kan jeg nogle gange kun genkalde mig pointen, andre gange noget om hovedpersonen eller fortælleren, sjældne gange en formulering, og af og til kan jeg ikke huske andet end, om læseoplevelsen var god eller dårlig.

Med sådan en hjerne er der selvfølgelig stort potentiale for genlæsninger. Men jeg er sådan en, der yderst sjældent genlæser, fordi der konstant er så mange ulæste bøger derude. De få gange, jeg har genlæst en af de uhuskede, viser det sig, at jeg trods alt ikke helt har glemt den. Jeg kan genkende, mens jeg genlæser. Måske kan jeg fra starten ikke huske, hvad pointen var, men det kommer jeg alligevel i tanke om før endt læsning. Så på en eller anden måde har mit hoved lagret bogen. Jeg kan bare ikke fremfinde det bevidst, men kun genfinde det eller genopleve det ved genlæsning.

Jeg ved ikke, hvor mange bøger et hoved egentlig kan opbevare. Det er sikkert lige så individuelt som læsehastigheder og smag. Men mit hoved har i hvert fald opfundet et lagerprincip, som jeg gerne vil udfordre hensigtsmæssigheden i. Det er da simpelthen irriterende, at jeg kan huske, om en bog er god eller ej – uden at kunne huske, hvad den handler om. Jeg overvejer, om man kan udskifte eller optimere sit lagerstyringssystem.

 

10. July 2018 by camlarsch
Categories: Øvrige, Skønlitteratur | 2 comments

Comments (2)

  1. Kan genkende meget af det du skriver. Vil også gerne følge med i alt nyt, så ingen tid til at genlæse. Husker ofte, hvilke bøger jeg læste på bestemte tidspunkter og lokationer, fx “Hændelser ved vand” den gang i Sydfrankrig i 1998 🙂 Men det kniber i den grad med at huske navne på bogens personer og handlingsforløb.
    Lydbøger gør det bestemt ikke lettere at huske romanerne, men oplæseren stemme kan genkaldes.

    • Ja! Jeg kan også tit huske omstændighederne. Fx tænkte jeg på Byatts “Besættelse”, som jeg læste i ét hug (hele natten), da jeg havde afleveret en uni-opgave i 1998 …
      Jeg tror, du har ret mht. lydbøger og forglemmelighed. Men jeg husker også bedst “med øjnene”.

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.