Udlån af bøger

Jeg har udlånt min Kindle til gemalen. Han ville læse en bog, der var langt billigere at anskaffe som e-bog. Og så slog jeg storsindet ud med armen og sagde: “Vi kan jo købe den til Kindlen, så kan du låne den.” Men her opstår problemet jo. For jeg ville jo ret beset gerne kunne læse en af de andre bøger, som ligger på min Kindle. Og det føles jo lidt lusket og usselt at snige sig til at læse på den, når han ikke lige har fat i den.

Når folk i undersøgelser bliver spurgt om, hvad de sætter pris på ved gammeldags bøger, svarer de bl.a., at de er nemme at låne ud (og at der er en god stemning og kultur og historie forbundet med p-bøger). Det bliver en stor ulempe i e-bogland, at bogen er bundet til en elektronisk enhed. Selv om man måske godt kan forsvare at lægge sin e-bog på alle husstandens enheder, uden at det føles piratagtigt, skal man nemlig til at sørge for, at der er mange enheder i hjemmet. Én er ikke længere nok. Som med telefoner …

17. March 2012 by camlarsch
Categories: Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.