Til hest ud over stepperne

Og nå ja, Conn Iggulden, der har skrevet godt romertrash om Cæsar, har også skrevet om Djengiz Khan og hans arvtagere. Fyldt med krig og brødre, der kæmper om magten i khanatet – og afsluttende med, at Kublai bliver stor-khan, lige før han indtager Kina. Kulørt og dramatisk og billeddannende og til hest ud over de mongolske stepper.

Jeg har lige læst femte og sidste bind i serien og var fint underholdt hele vejen.

Både denne serie og Cæsar-serien – og andre lignende romaner – får mig (som tilsigtet) til at tænke over civilisation. Jeg ved godt, at det i både old-, arkæologi-, historie- og samfundsfaglige kredse er et fortærsket emne, men det er nu engang fiktioner, der får mig til at tænke denne slags tanker.

Når man gennem mange, mange sider får beskrevet hele liv, tilværelser og generationer, der konstant befinder sig i krig – for enten at erobre eller forsvare eller generobre magt, land eller ære, føles vores ukrigeriske tilværelse pludselig som en meget lille lomme i historien. Som om vores ukorrupte, tillidsfulde skandinaviske samfund nemt bliver en parentes og nemt kan løbes over ende.

Livet i en hær, hvor drab, mord og at ride eller marchere længere, end man troede muligt, er hverdag og vilkår, reducerer gyldigheden af alle førsteverdensproblemer. For det betyder ikke alverden for os, om vi fx får vand nok lige nu, men det gør det for folk i krig. Og stillet over for fx desperation efter vand … har vi ikke en chance.

Bare lige en strøtanke …

20. September 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.