Smag og kvalitet

Rikke ovre på Paperback Castles diskuterede i dette indlæg retten til at læse alt, dermed ment alle slags bøger. Og den vil jeg slet ikke pille ved med dette indlæg. Det har alle da. Men det fik mig til at overveje, at jeg skelner skarpt mellem smag og kvalitet. Jeg har en ret bred smag. Min læseliste bevidner dette. Og ville aldrig finde på at blande mig i andres smag, den være sig høj, lav, bred, smal, dårlig eller god. De kan selv få lov til at benævne deres smags karakter.

Men jeg skelner, fordi jeg også er helt overbevist om, at jeg gerne må kalde noget for godt og andet for skidt kvalitet. Jeg vil til min død påstå, at litteraturfaglighed findes, og at den kan bruges til at skelne mellem skidt og kanel. Det er den faglighed, der har givet mig redskaber til at påpege fx: Hvor en bog indeholder skidt sprog. Hvor den ikke lever op til sine egne målsætninger. Hvor den undergraver sin egen ambition. Hvor den amatøragtigt bryder alle genreregler. Hvor den udelukkende bruger sproglige klicheer på den ufede måde. Hvor den falder i riller og hak der, hvor den kunne forny eller udfordre. Hvor kompositionen ikke holder. Hvor figurernes sprog lyder så utroværdigt, at det er til at dø over. Hvor den bliver uforståelig og ikke formidler sin egen intention ordentligt. Hvor den bare er helt ligegyldigt magen til noget andet. Hvor … you get the picture.

Og i lige mål er det samme faglighed, der fx hjælper mig til at kunne påpege kompositoriske greb, der aldrig er set før. Originalitet midt i noget helt banalt. Fortællekurver, der holder. Fiktion fortalt så gribende, at det aldrig kunne fortælles på andre måder. Sproglig fornyelse. Eksperimenteren, der ikke lykkes helt, men virkelig er godt forsøgt. Kærlighedshistorier, der ligner alle andre, men alligevel er fortalt på en helt ny måde. Den fortællevinkel, der holdes konsekvent og derfor iscenesætter alting på den helt rigtige måde. Den iderigdom, der får ellers kendte verdener til at udvikle sig uforventet.  Det lille plottwist, der holder hele romanen sammen. Den setting, der var fuldstændig fornyende på det skrevne tidspunkt. Og alt det andet.

Eftersom jeg ikke har fulgt kurset, som Rikke refererer til, har jeg jo ikke hørt argumentationen for og imod. Men ude af den kontekst synes jeg, der er noget, der er godt og skidt – jf. ovenstående argumenter, som jeg på baggrund af både fag, erfaring og arbejde som regel konkret kan påpege i teksterne. Læg dermed også mærke til, at jeg skriver konkret – og dermed ikke nødvendigvis ville kunne begrebsliggøre eller kanonisere denne skelnen, som Rikke skriver har været formålet med litteraturkurset.

Jeg læser mange genrer. Men det ændrer for mig ikke ved, at der er forskel på kvalitet. Der er skidt romance og god romance. Der er virtuose krimier og rædderlige krimier. Der er fænomenale klassikere og elendige. Der er skidt eksperimentallitteratur og fantastisk …
(Og i virkeligheden rigtig meget lige midt imellem.)

Jeg erkender gerne, at jeg på visse områder har vildt dårlig smag – men på andre rasende god. Fx har jeg tidligere udbredt mig om, at jeg glemmer alt om kvalitet, når jeg læser efter plot (derfor læser jeg krimier), og om, at jeg forsøger at overvinde mine genrefordomme. Jeg har læst højt priste klassikere, som tydeligvis var af høj litterær kvalitet, men som jeg bare ikke brød mig om.

Men at folk ligefrem skal være flove over deres smag? Det forstår jeg ikke. Som Rikke nævner, er læseoplevelsen jo personlig og idiosynkratisk. Så: Jeg vil ikke pille ved folks smag og læseoplevelse, men mener faktisk, at der er forskel på godt og skidt. Og jeg vil hjertens gerne forsvare min smag uden overhovedet at hævde, at den er god. Og jeg vil lige så gerne forsvare, at der findes god og dårlig kvalitet inden for litteratur.

Når jeg bliver spurgt om boganbefalinger, plejer jeg at genspørge: Hvad kan du ellers lide? Min smag giver jo ikke nødvendigvis andre en god læseoplevelse. Og med mine anbefalinger plejer jeg at forsøge at ramme kvalitet inden for den ramme af smag, som vedkommende sætter. Smag hænger sammen med læseoplevelse, men ikke nødvendigvis med kvalitet.

02. July 2014 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *