Rummet, der tænkes i, er lige så vigtigt som tanken

Jeg læser Knausgårds Min Kamp bd. 6 og falder igen-igen over sandheder side om side med beskrivelse af dagligdagsforeteelser. Jeg elsker den legende lette måde, hvorpå han skifter gear i indhold.

Og jeg elsker, at han ser verden gennem litteraturen, som han gør. Sad nærmest og jublede, da jeg læste dette:

“… for mig udgør romanen en måde at tænke på, radikalt anderledes end essayets, artiklens eller afhandlingens, fordi refleksionen i romanen ikke er overordnet som middel til erkendelse, men sidestillet med alle de andre elementer i den. Rummet der tænkes i, er lige så vigtigt som tanken. […] Det var måske det vigtigste jeg lærte på universitetet, at man praktisk talt kan sige hvad som helst om en roman eller et digt, og det kan være både sandsynligt og plausibelt, men aldrig udtømmende, og måske heller ikke væsentligt, for romanen og digtet er altid noget i kraft af sig selv, noget helt af sig selv, og at det ikke er muligt at sige det digtet siger, på nogen anden måde end denne ene, gør det dybest set gådefuldt.”

For sådan er det!

01. February 2013 by camlarsch
Categories: Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.