Romer-trash

Da jeg i 2. g. skulle skrive historieopgave, valgte jeg at skrive om gladiatorer. Vi havde nogle perioder, vi kunne vælge emner indenfor – og romertiden var en af perioderne. Men da jeg fortalte min historielærer, at jeg havde valgt præcis dette aspekt af romertiden pga. romanen Spartacus af Howard Fast, som jeg havde læst for nyligt, blev han noget stram i masken. Og han ville i hvert fald ikke lade mig bruge romanen som kilde.

Pfffh, tænker jeg bare. Han undervurderer totalt, hvor meget man kan lære om en historisk periode af at læse romaner. Fx tror jeg nok, jeg ved en ufatteligt masse om de danske konger og deres dronninger og friller af at have forlæst mig på Herta J. Enevoldsens historiske romaner i min barndom. Ufatteligt meget mere i hvert fald, end jeg ved om de danske konger fra min historieundervisning i folkeskolen. (Øj, et opslag viste lige, at hun har skrevet intet mindre end 34 værker. Jeg husker bedst dem om Leonora Christine og Struense – samt dem om Dyveke og Christian den 2.)

Og jeg ved altså en masse om romertiden, fordi jeg har en faible for “romer-trash”. Man skal da ikke underkende, at Conn Iggulden får sneget en forfærdelig masse romer-viden ind i hovedet på mig i sin serie om Cæsar. Denne serie ligger i den gode ende af romer-trash-genren. Og Centurion af Simon Scarrow, som jeg lige har læst, ligger så i den mindre gode ende. Men lad nu det være.

Jeg  ved en del om deres udstyr, om deres marchhastigheder, om forskellen på legioner og hjælpetropper, om centurier, om præfekter – og om deres politiske system. Om deres madvaner og påklædning, og hvor meget vand man skal bruge på et felttog. Nåja, og så tror jeg nok, jeg ved lidt om, hvilke relationer nogle af de mere kendte personligheder havde til hinanden. Men det er jeg så mindre sikker på, fordi al denne viden er smurt lidt ind i dramatiseringerne.

Hvis jeg havde været min historielærer, ville jeg have vurderet, at hvis det sad bedre fast i elevens hovede via fiktion, så var det bedre end, at det ikke sad fast. Så kunne man korrigere senere. Siger det bare.

 

12. August 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | 2 comments

Comments (2)

  1. Pingback: Til hest ud over stepperne | camlarsch.dk

  2. Pingback: Historisk hyggeligt | camlarsch.dk

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.