På fornavn eller ej

Jeg har aldrig i mit liv købt et Se & Hør, et Billedbladet eller andre af sådan nogle blade. Jeg bladrer heller ikke i dem hos frisøren, lægen, tandlægen – og hvor man ellers møder dem. Det betyder ikke, at jeg ikke med jævne mellemrum har lyst til at læse noget uforpligtende og lettilgængeligt. Jeg er bare ikke tiltrukket af sladderbladsgenren – og som med alle mulige andre genrer bliver man jo nødt til at sætte sig ind i præmisserne, hvis man skal synes om en genre. Og det har jeg ikke lige givet mig tid til med sladderblade.

Jeg bruger dameblade à la Alt for damerne og Femina som udvidede tøjkataloger (Sådan en vil jeg også ha’!), men læser som oftest ikke artiklerne, og så det er jo spild af penge …

Når jeg skal slappe af med læsestof, læser jeg tegneserier. Alle mulige tegneserier. Og især genlæsninger af tegneserier, jeg har læst mange gange før, falder i den allermest afslappende kategori. Jeg, der sjældent genlæser romaner, genlæser tegneserier rigtig mange gange! Og det er afslapning. For mig.

Det resulterer kun i let irritation over, at jeg aldrig ved, hvem det er formiddagsbladenes spisesedler nu mener, jeg bør være på fornavn med. Hvem hulen er Jill, Anette, Erik og Frank? Og så forfalder jeg også til banal stædighed: Det gider jeg i hvert fald ikke finde ud af.

Til gengæld ved jeg, hvem Højben, Sandman, Linda, Yoko, Aleta og Røskva er!

 

27. November 2011 by camlarsch
Categories: Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.