Min indre tysker*

DSB har en fordelsklub: DSB Plus, hvor man kan få rabat på kaffe i 7-eleven’erne og den slags. Desuden tilbyder de hver måned, at man kan downloade en gratis e- eller lydbog. Der er tre at vælge imellem. Jeg henter en hver måned, selvfølgelig. Bogsamlere lader ikke den slags gå upåagtet hen. Også selv om valget sjældent står mellem bøger, som jeg alligevel ville have købt.

Således hentede jeg sidste år en Jack Reacher-action-thriller-krimi-bog af Lee Child. Da jeg lige undersøgte det, viste den sig at være udgivet i Danmark som nummer ni i serien. Jeg brokkede mig lidt på Facebook over, at jeg jo så blev nødt til at læse de otte første først. Og så var det, Tyge introducerede begrebet: Min indre tysker.

Han mente, jeg burde undertrykke min indre tysker i dette tilfælde. Underforstået: Seriens bøger har ikke indbyrdes afhængige handlingstråde, så man kan sagtens læse dem i vilkårlig rækkefølge.

Men min indre tysker er en dominerende type. Hun får mig til at læse i rækkefølge. Hun protesterer voldsomt, hvis jeg af og til ikke vil læse en bog færdig. Hun får mig til at vente i månedsvis på næste bind i en serie. Hun får mig til ikke at låne en interessant tegneserie på biblioteket, hvis jeg ikke kan læse den i den rigtige kronologiske rækkefølge. Og hun får mig selvfølgelig til at undersøge ordentligt, om det vigtige er den kronologiske udgivelsesrækkefølge, eller om der er en handlingsrækkefølge, som er angivet som den rigtige rækkefølge af forfatter eller forlag.

Så jeg tjekkede lige, hvordan det nu var med den Jack Reacher-serie. Og det viste sig til min overraskelse, at den, der er angivet som nummer ni på dansk, var nummer fjorten på engelsk, og at serien i øvrigt var nået til 22 bind … mens man utålmodigt venter på bind 23 senere i 2018. Den autoritative liste må være Lee Childs egen.

Min indre tysker er således skyld i, at jeg nu har læst 22 Jack Reacher-bøger. På engelsk hhv. dansk, alt efter om de var oversat. De er ret hurtigt læst. De er ikke rigtig gode. Faktisk. Min indre tysker er lidt idiotisk af og til.

 

 

*Enhver eventuel krænkelse af en nationalfølelse er utilsigtet fra skribenten af dette indlæg.

06. July 2018 by camlarsch
Categories: Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.