Lystlæser

Lystlæser. Smag lige på ordet.
Andre persontyper med “lyst”, jeg lige kunne komme i tanke om, er mindre charmerende: lystløgner, lystmorder …

En lystlæser læser af lyst, ikke af pligt.
Sådan én har jeg længe været. Der er selvfølgelig også pligtlæsning i mit liv. Men alt i alt læser jeg af lyst.

Jeg forbinder en masse positive egenskaber med at læse. Og har gjort det, så længe jeg kan huske. Selv midt i studiernes pligtlæsning.
I flæng kan jeg nævne, at jeg forbinder læsning med overskud, ro, horisontudvidelse, viden, refleksion, tid, privatsfære, oplevelse, faglighed, formidling, underholdning, skærpelse, perspektivering. Jeg kan sætte “min” foran alle disse ord. På den måde er læsning jo ret personligt.

Jeg ville gerne gøre lystlæsere ud af mine børn, men lige nu ser det ikke ud til, at de bliver det. Min intention var selvfølgelig at dele de ovennævnte positive ting med dem. Måske finder de dem andre steder, måske får de lyst til at finde det i bøgerne med tiden. Jeg håber det for dem.

04. April 2017 by camlarsch
Categories: Faglitteratur, Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *