Luksuriøst rådvild

Endelig har jeg fået vredet Kindlen ud af gemalens greb. Og nu kommer vi til et af de større luksusproblemer, for der på læsedimsen har jeg nu valget mellem Profeterne i Evighedsfjorden, Du forsvinder og A Dance with Dragons. Som jeg mægtig gerne vil læse alle tre.

Altså de appellerer jo til ret forskellige sider af min læselyst.

Leine: De foregående, han har skrevet, var virkelig læsværdige. Især sad Kalak og  Tunu meget længe fast i kroppen og tankerne hos mig.

Jungersen: Er vi styret af neurologi eller fri vilje? Og hvor sidder vores personlighed? Jeg forventer helt moderne – gyseragtige – refleksioner over tilværelsen og eksistensen.

Martin: Grådiglæseren her vil jo bare forsluge sig i plot, og det leverer denne forfatter. Med fortælleperspektiver formår han at holde læseren tilpas meget på pinebænken til, at man liiiige vil læse lidt mere. Og her ca. 4500 sider inde i historien kan jeg jo dårligt undvære næste bind.

I ventetiden har jeg cirklet rundt om min bogreol, men det var åbenbart disse tre, jeg havde højst på den usynlige prioriteringsliste. For meget få af de andre fandt nåde for mit blik. Og de ligger der jo stadig …

07. May 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | 5 comments

Comments (5)

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.