Læseklubbegejstring – camlarsch.dk

Læseklubbegejstring

På mit arbejde har vi dannet en læseklub. Faktisk to, fordi vi var så mange, der tilmeldte os.

Jeg har ikke været med i en læseklub, siden min læsegruppe fra studietiden forsøgte at omdanne sig til en læseklub efter endte studier. Det kom alt for hurtigt til at gå op i venindesnak og kaffedrikning, og med tiden gik det der læsefokus helt fløjten.

Men nu har jeg læst to forskellige bøger med den nye kollegalæseklub – og hvor var det sjovt.

Til det første møde læste vi Ukulele Jam af Alen Meskovic, som jeg var sådan lidt lunkent indstillet overfor. Men jeg gik fra mødet med en oplevelse af, at man kunne læse denne roman på mange forskellige måder, og jeg havde fået en masse nye vinkler på såvel romanens indhold som form. Der sad kolleger med begejstrede miner og berettede om genoplivning af ungdomsminder under læsningen, og andre, der havde savnet landkort til at finde rundt i romanens geografi, og atter andre, der havde fået trang til at gribe fat i historiebøgerne for lige at få deres Balkan-historie present igen.

Et par måneder senere mødtes vi om Sten saks papir af Naja Marie Aidt. En roman, som påvirkede mig helt fysisk at læse. Sådan en konstant ondt i maven under læsningen og en trang til at råbe “hold nu op”, “gå nu væk” og “lad nu være” til hovedpersonen. Og jeg gik endnu engang fra læseklubmødet med en udvidet horisont – og oplæg til mange flere refleksioner over romanen. Der var dem, der havde placeret bogen i New York for uhindret at kunne læse videre, mens andre havde lagt betydning i fraværet af geografisk placering. Vi kom til at tale om Camus’ Den fremmede, og om, hvordan det kunne gå i spænd med et Jens Christian Grøndahl-lignende idylliseret beskrevet middagsselskab, om sproglig sanselighed, om skæbnebestemte handlinger, om søskendeforhold og faderfravær og digtoplæsninger.

Og vel at mærke på kun én time hver gang!

22. November 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | 2 comments

Comments (2)

  1. Spændende at læse om andres læseklubber. Jeg tror, I har fat noget af det rigtige ved at sætte et fast tidsrum. Så kan man fokusere på det læste – og opfattelsen af det læste. I min læseklub når vi næsten ikke hen til bøgerne, netop pga. opdatering om verdenssituationen. Jeg er ny i klubben og synes, det kan være svært at sætte en ny dagsorden, og en diskussion bør måske også være frit fra leveren og ikke så skemalagt, som jeg en gang imellem savner.
    Jeg vil glæde mig til at læse mere fra dine læseklubber, når tidens fylde bliver moden 😉

  2. Ja, det virker forbløffende godt på en time. Og det virker også godt, at vi ikke alle sammen er nære kolleger.
    Du må lave revolution i din læseklub og tvinge dem til at tage snakken om alt det andet til sidst. 😉

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.