Læseåret 2020

Aldrig har jeg været så meget hjemme som i 2020. Og det kan ses på læselisten. 125 bøger læst i 2020. Kun overgået af 2019 i senere tid. Jeg kunne nå at læse pænt mange De 5- og Jules Verne-bøger på en skolesommerferie, så vi skal tilbage til 80’erne for at overgå det her antal bøger …

Årets højdespringere er stadig Rachel Cusks trilogi, Omrids, Transit og Kudos. Jeg skrev her, at de forekommer legende let skrevne (og letlæste), men at det efter læsning går op for en, at det skrevne stikker dybt.

Lidt mindre velskrevne kan man vel godt kalde Leif GW Perssons Palme-trilogi, Mellem sommerens længsel og vinterens kuldeEn anden tid, et andet liv og Falder frit som i en drøm, uden at fornærme nogen. Det mærkelige ved den trilogi var, at jeg var supertræt af at læse den, mens jeg læste de to første i serien. Bøgerne er på nær nogle få undtagelser befolket af usympatiske, frygtelige faktisk, korrupte og ækle personer, som ikke har styr på det, de skal, og gør det forkerte. Alligevel beskæftigede bøgerne mine tanker i ugevis. De handler om Palmemordet. Og omstændighederne før og efter. Jeg vidste ikke meget faktuelt om det før læsning. Og det er fiktionaliseret, så jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg med sikkerhed ved bagefter. Men alligevel ved man, at der skal en god del hovmod, uduelighed og korruption til for at f*cke en sag så grundigt op som Palmemordet. Dét udstiller bøgerne!

Den vildeste bog i 2020 var HHV, FRSHWN af Hanne Højgaard Viemose. Jeg lyttede til den som lydbog på mine daglige gåture, som coronahjemsendelsen muliggjorde. Den er strittende, morsom, frygtelig, god, ukuelig, rodet – og en af kun to lydbøger, som det er lykkedes mig at lytte fra ende til anden. Oplæseren er også god. Og hun er på overarbejde, for bogen er på flere sprog, indeholder sange, der skal synges, digte, der skal læses rigtigt og meget mere. Den lyder måske lidt sær ud fra denne beskrivelse, men den er værd at læse eller lytte til.

Jeg var et smut i det gamle Rom med Lindsay Davis og David Wishart. De har begge skrevet noiragtige krimier placeret på lidt forskellige tidspunkter i romertiden. Den sidstnævnte er lidt tættere på historiske hændelser end den førstnævnte og faldt mere i min smag. Man skal synes om beskrivelser af romersk levned, samfund og (historiske) intriger for at sætte pris på de her krimier. Det gør jeg.

Også Sherlock Holmes blev genbesøgt i 2020, eller rettere Holmes-pasticher. Man kan roligt kaste sig over Laurie R. Kings serie om Mary Russel, der som ung kommer i lære hos den midaldrende Sherlock Holmes. Hun har vid og bid nok til at udfordre ham. Og start-1900-tals feminisme er da også en pointe i serien. En nyere serie i samme boldgade er Annelie Wendebergs. Hun har opfundet lægen Anna Kronberg, der i slutningen af 1800-tallet må forklæde sig som mand for at praktisere i London. Et mystisk dødsfald er anledning til, at hun møder Holmes, og også startskuddet til en historie, der breder sig over tre bind og involverer Moriarty.

Med bøgerne har jeg i 2020 udover i USA, Grækenland, Sverige, det gamle Rom og Holmes’ England været i Australien, Canada, Japan, på Shetlandsøerne, i Italien, på landet i Norge (Fuglene af Tarjei Vesaas er ikke blevet en klassiker for ingenting, men den er så sørgelig!) og i diverse fiktive lande eller verdener. Når virkeligheden ikke tillader en at rejse, kan bøgerne heldigvis træde hjælpende til.

Godt nytår!

02. January 2021 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.