Læseåret 2017

Ifølge min læseliste læste jeg 109 bøger i 2017. For mig er det pænt mange. Men det var overordnet set ikke et virkelig godt læseår, som jeg lige umiddelbart kan se det fra listen. Ret meget gadagung-gadagung … og jeg er jo den eneste, jeg kan bebrejde det. :-S

De fjorten Karin Slaughter-bøger blev fx konsumeret, mens jeg var nedlagt af en rygskade. Jeg vil nok ikke anbefale andre at læse dem i rap. De var på den anden side lige det niveau, jeg kunne håndtere at læse, og de var solidt sammenskruede krimier, trods alt. Et krævende værk med tankegods var nok alligevel blevet negligeret i den situation.

Men så var der alligevel nogle godbidder i løbet af året. Hvem kunne vide, at Doktor Glas af Hjalmar Söderberg vel nok var en overset klassiker, som alle burde læse. Alle! Ja, også dig. Virkelig, virkelig velskrevet. Hurtigt læst, men bestemt ikke hurtigt glemt. Sært nutidig i sine refleksioner, trods det, at den er mere end 100 år gammel (fra 1905). Jeg tror, det var årets læseoplevelse for mig, og jeg vil på det varmeste anbefale den.

Det var også i (starten af) 2017, jeg fik læst Krig og fred. Stor (og virkelig lang) læseoplevelse. Jeg forstår godt dens klassikerstatus, men var på den anden side også lidt irriteret over, at den forfalder til rendyrkede historielektioner. Hans personer er dog simpelthen så fint tegnet. Jeg kom til at sammenligne Tolstoj med Dostojevskij, og sidstnævnte er altså bare mere min kop te.

Jeg vil anbefale Vegetaren af Han Kang. Mest er den sær og fremmedartet. Men også foruroligende. Og læsværdig. Han Kang har i et interview sagt, at hun ikke har en dagsorden om kønsroller, men det er svært som vestlig læser ikke at reagere på de stramme samfundsnormer og kønnede relationer, som hovedpersonen indgår i og gør oprør mod.

Værd at nævne og derfor værd at læse er også Redningsafstand af Samantha Schweblin, som smider læseren ud på dybt vand, hvor sprogligt fodfæste ikke er noget, man får foræret. Megauhyggelig.

Læs også Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen, fordi sproglig knaphed og præcision og iderigdom overhovedet ikke er modsætninger. Og læs En hest kommer ind på en bar af David Grossman. Sprogsprudlende og irriterende med vilje … og rørende.

Ah, det viser sig jo, at jeg alligevel havde fået læst nogle gode bøger i 2017. Således anbefalet.

03. January 2018 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *