Lækkert ligemeget hvad

Man kunne sådan set godt tro, at historien om en New York-bosiddende kunsthistorieuddannet galleriejer i panikalderen, der opdager sine skjulte, æstetisk bårne bøssetendenser, ikke kommer synderligt mange ved. Men når det er Michael Cunningham, der fører pennen, gør det.  For han skriver sætninger som disse:

“Forældreskab synes at være leveringsdygtigt i livslang bekymring. Selv når ens datter er tyve og fuld af energisk, igennemtrængelig vrede og ikke klarer sig særlig godt i Boston, knap 400 kilometer væk. Især i så tilfælde.”

Eller:

“Bette stiller sig ved siden af Peter med det udtryk af alligatoragtig, moderlig ro, hun kan antage. Det er sikkert sådan, hun var sammen med sine sønner, da de var små, når de blev optaget af noget, der kedede hende – denne attitude af kultiveret, overbærende velvilje. Det er måske grunden til, at de er blevet så vellykkede.”

Cunningham kan bevæge sig fra konkret handlingsbeskrivelse til (abstrakt) refleksion i løbet af tre ord – og tilbage igen. Det er næsten for konstrueret, men jeg kan ikke lade være med at synes, det er lækkert.

 

08. December 2011 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.