Lady-litteratur

Mens jeg i nogle dage var græsenke, tog jeg – inspireret af #fredagsbog – en tur til det tidlige 1800-tals-England med Jane Austen.

Pride and Prejudice er lady-litteratur, når det er bedst. Romanen mindede mig om, hvor helt fantastiske sætninger man kan skrive på engelsk, og hvor formfuldendt man kan henvende sig til andre mennesker. Og om, hvor vi på én gang har utroligt meget og utroligt lidt til fælles med mennesker fra 1800-tallet.

Utroligt meget, fordi de mange forviklinger mennesker imellem sådan set ikke har ændret sig en tøddel. Austen viser med knivskarp og udleverende præcision, hvordan bagtalelse, sladder, fordomme, antagelser og ikke mindst den titelnævnte stolthed står i vejen for det umiddelbare samvær og adgangen til andre mennesker. Jeg ser ikke den store forskel i den menneskelige indskrænkethed på tværs af de par århundreder.

Utroligt lidt, fordi vi er blevet så pokkers uhøviske og ikke engang forsøger at bevare former og formel omgang med hinanden længere. Jeg synes, der ligger et tab af mellemmenneskelige muligheder i denne udvikling. Til positivsiden af forskelle hører dog, at kvinders ve og vel ikke længere er fuldkommen afhængigt af deres ægteskabelige succes – og at man i langt mindre grad er bundet til sin stand og rang for resten af livet, i Danmark at least.

Sprogligt er det en stor fornøjelse at læse Austen. Ekvilibristisk er nok den rette beskrivelse af hendes sprogbrug.

I øvrigt arbejdede jeg mig også igennem BBC’s serie af samme navn, der utroligt loyalt forholdt sig til bogen og replikkerne. Jeg så for år tilbage filmen med Keira Knightley, som forekom mig irriterende, men serien er bedre. Som følge deraf har jeg nu besluttet, at skulle min mand nogensinde bede om skilsmisse, tager jeg Colin Firth i stedet.

 

01. June 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | 2 comments

Comments (2)

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.