Jeg fryser!

Efter at have læst Fryser jeg af Martin Kongstad fryser jeg lidt. For Kongstad afleverer velformulerede giftigheder til højre og venstre, så man (skade)frydes over hans skarpe pen og hvasse blik på mennesker, som kan stemples, dømmes og verfes væk med valget af et tillægsord eller ordstillingen i en sætning, men også så man sidder tilbage med en kuldslået fornemmelse af, at det er et koldt sted at være, hvis man ser verden sådan.

Martin Kongstad skriver så godt, at man læser løs og ikke kan lade være med at følge hovedpersonen Mikkels deroute helt til dørs. Men man er også så tilpas distanceret, at man ikke for alvor får ondt af nogen.

Desuden er det ikke min virkelighed. Jeg drikker ikke så meget, spiser ikke så meget dyr mad, ejer ikke så dyre huse og omgås ikke så mange mennesker med så lempfældigt et forhold til sin krop, sine penge, sit køn, sin kærlighed, sine nærmeste og sig selv. Så læsningen af bogen bliver også lidt en kold tur til en eksotisk parallelverden befolket af mennesker, der ser ned på alle andres værdisæt og hinanden. Og som for alvor har tabt retningssans og temperaturfornemmelser.

 

17. September 2013 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | 4 comments

Comments (4)

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.