Irriterende hovedpersoner

Kender du det, at du egentlig ikke kan fordrage hovedpersonen i den bog, du er ved at læse? Det er faktisk ikke så tit, det sker for mig, men så meget desto mere tydeligt, når det forekommer.

Jeg har lige læst Kirsten Hammanns Se på mig, der er udstyret med hele to irriterende hovedpersoner. Virkelig irriterende. Og intenderet irriterende. Faktisk er det en pointe, hvor irriterende og ynkelige de er.

Når jeg tænker efter, er det en følelse, Hammann også med sine tidligere romaner har fremskrevet hos mig. Og tjah, det er faktisk også en kunst.

Men følgen er, at jeg faktisk ikke kan lide bogen. Jo, den er virkelig velskrevet, og pointerne er virkelig gode og øjenåbnende og pudsige og sære. Men trangen til at forlade de der irriterende personer kæmpede med min nysgerrighed efter at vide, hvad det endte med. Det sidste vandt … trods alt.

Så hvis du trænger til at blive irriteret, er bogen anbefalelsesværdig. Og hvis du trænger til et stykke litteratur, som udmærker sig ved at beskrive retningsløse, urealistiske, ynkelige og tydeligt selvbedrageriske mennesker – go ahead. Se på mig er lige bogen.

04. August 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.