In between books

Jeg stod med den allestedsanbefalede bog Stoner af John Williams i hånden, og så tog jeg den andrestederanbefalede Grand final i gøglerbranchen af Kerstin Ekman ud af reolen, for den har jeg jo også købt, men så blev mit blik fanget af Sådan bliver du stinkende rig i det nye Asien af Mohsin Hamid, som jeg i sin tid faldt over, fordi den havde en morsom indledning og en sjov bagsidetekst. Og så endte jeg med at bruge et par timer eller tre på at læse den i aftes.

Den var lige dele charmerende og irriterende.

Pointen er, at jeg simpelthen ikke altid kan gennemskue, hvad der får mig til at vælge den ene bog frem for den anden, når jeg er det, jeg kalder in-between-books. Det er åbenbart meget tilfældigt, lystbetonet og ulogisk. De to førstnævnte har jeg jo investeret i med intentionen om at læse dem … med det samme. Og det på baggrund af en lang række anbefalinger. Men de har faktisk stået i månedsvis på reolen. Og nu bliver de måske overhalet indenom – igen – fordi jeg lige har fået besked fra biblioteket om, at to andre bøger, som jeg længe har stået i kø til, endelig er kommet hjem til mig. Biblioteksbøger skal jo afleveres igen, så dem bliver jeg jo nødt til at læse først.

24. September 2014 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.