Imødekommende, modstandsdygtig litteratur

For nogen tid siden skrev Søren Ulrik Thomsen et essay i Weekendavisen om motivation og læsning. En af hans pointer er: “Vil man virkelig have noget ud af sin læsning, er man nødt til at kombinere lyst og pligt, for læsning er nemlig ikke altid ren tilbagelænet nydelse, men kan i lange stræk også være både ubehagelig og slidsom.”

Som ung holdt Søren Ulrik Thomsen på et tidspunkt op med at læse, fordi han var helt overvældet af pligtlæsning, mens han var litteraturstuderende. Efter denne læsekrise begyndte han dog igen at læse, men nu var der tale om læsning som pjæk fra pensum. Det blev dog en problematisk form, fordi ren lystbaseret læsning fik ham til at lægge bogen fra sig efter kun 20 sider, når det ikke “lige var ham”. Ud af denne nye læsekrise opstod så et nyt system: At begynde på en bog af lyst og længsel efter identifikation, men at læse bogen færdig af princip. Såkaldt disciplineret pjæk.

Det viser sig således, at jeg i lange stræk af mit liv som læser helt ubevidst har brugt samme princip. At vælge bøger efter lyst, men læse dem færdig af princip. Søren Ulrik Thomsen tilføjer, at “Den optimale nydelse ved læsningen får man efter min erfaring, hvis teksten strømmer læseren i møde og samtidig rummer en modstand.”

Nogle gange bliver modstanden dog så stor, at det med færdiglæsningen ikke lykkes. For jeg ved præcist, hvad han mener, når han skriver om modstand. Det generer mig selvfølgelig til stadighed, at der står bøger på reolen, som jeg aldrig fik læst færdig, ofte fordi modstanden var for stor.

Lidt for mange bøger på min læseliste yder derimod nul modstand. Og jeg vidste det godt, da jeg gav mig til at læse dem. De giver lige så meget næring til læselivet, som slik giver til kroppen. I bedste fald underholdende og let spild af tid, i værste fald kvalmende og en tilvænning af, at der ingen modstand skal være. På den anden side er læsning af bøger uden modstand bedre end ingen læsning. Så i perioder uden overskud må det være sådan.

Til gengæld er jeg begyndt at stille krav om, at der skal være modstand nogle gange. Så mine nyligt formulerede krav til min læsning er:

  • Jeg skal læse noget mere på engelsk. Dovenlæseren her læser mange gange hurtigere på dansk, men det bliver jeg jo ikke bedre til engelsk af!
  • Jeg skal læse klassikere, fordi jeg kan. Der står en masse klassikere på min liste over bøger, jeg gerne vil læse. Dem skal jeg huske, når jeg vælger bøger. Måske blev de klassikere af en god grund?!

Strammere er kravene faktisk ikke. Men de har allerede givet mig nogle gode læseoplevelser!

13. May 2019 by camlarsch
Categories: Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.