Historisk hyggeligt
En præmis for en krimi er som oftest, at der skal være en opdager eller en detektivagtig type, der udreder, hvad der er sandt og falsk, hvad der er væsentligt eller ej – og som på den måde afdækker miljøer, personligheder og omstændigheder omkring forbrydelsen. Som læsere følges vi med denne opdager og vedkommendes erkendelser på vejen hen mod opklaringen.
Denne (klassiske) opbygning får en ekstra dimension, hvis en forfatter vælger at henlægge sin kriminalgåde til et tidligere historisk tidspunkt. Derved afdækker opdageren i sin opklaring af forbrydelsen ikke alene miljøer og personligheder og omstændigheder, men netop de historiske miljøer, personligheder og omstændigheder. Og det har betydning, om fiktionen forholder sig til de historiske fakta.
Jeg forestiller mig, at der er to hovedårsager til, at en forfatter vælger at skrive en historisk krimi frem for en nutidig krimi. For det første at forfatteren har forlæst sig på en bestemt historisk periode og interesserer sig brændende for den periode. For det andet at forfatteren opfatter placeringen i en bunden tid og et bundet rum som et kærkomment benspænd til krimigenren. Og måske ofte om en kombination af de to?
Gennem tiden har jeg læst mange historiske krimier, og jeg finder dem altid mægtig hyggelige. Ofte er researchen til disse krimier af imponerende høj standard, og det er en del af attraktionen, at faktiske historiske personer, steder, omstændigheder og hændelser omkranser den fiktive kriminalgåde. Nogle gange er loyaliteten mod den historiske periode så stor, at opklaringen ikke kan og må følge den moderne logik, eller at fiktionens logik må vige for historiske fakta. Opdageren må simpelthen opklare på de gældende historiske præmisser og efterforske med de for perioden forhåndenværende metoder.
Denne præmis giver bl.a. store udfordringer for hovedpersonen i Fanden er løs af Lars Hammann og Gorm Præst Jørgensen. Kongens foged Knud Korbach i København anno 1642 har som en af de første i landet forlæst sig på Descartes og dennes helt nymodens logik. Han forsøger derfor at opklare et mord med logiske metoder. Metoder, der går durk imod de herskende. Fx metoderne ved de samtidige hekseprocesser, hvor kvinder kun kunne bevise sin uskyld ved at gå til bunds i vand ved drukningsforsøg og andre uhyrligheder. Korbachs opklaring forstyrres en del af den slags samtidige overbevisninger – med et fint plot og historisk billede tilfølge. Billedet af 1642-København gengives så beskidt og fattigt, som det nok var. Og det er en hyggelig omstændighed, at man sidder med et billede på nethinden af, hvordan der ser ud på denne eller hin gade i København nu, parallelt med 1642-beskrivelsen. Der er også kommet en toer.
En anden opdager, der nok også er lidt ude af trit med sin samtid, møder vi i Steven Saylors Sub Rosa-serie om opdageren Gordianus, der opklarer mord i Romerriget fra ca. 90 f.v.t. og til 46 f.v.t. Der er 14 bøger i serien, men jeg har kun læst de fire, der er oversat til dansk. Gordianus adopterer forældreløse, bryder sig i grunden ikke om slaveri og afskyr magten, som den tager sig ud i hans samtidige Rom, hvor han kommer tæt på store historiske personligheder, fx Cicero, Sulla, Catilina, Crassus m.fl. Jeg var fint underholdt af krimierne, bl.a. fordi jeg har en faible for Romerriget-fiktion. Men objektivt set er Gordianus en mand af påfaldende moderne overbevisninger, som måske ikke helt havde gang på jord i Romerriget. Det sagt, så er Saylors research, historier og beskrivelser rigtig fine og underholdende. Og man får malet et billede af Rom og omegn – og byens mennesker, vilkår og daværende forhold – som er levende og interessant, ligesom der er utroligt mange hændelser i bøgerne, som er historisk korrekte. Jeg synes i hvert fald, at jeg ved lidt mere om fx senatets opbygning, slavers forhold og borgernes vilkår efter endt læsning. Vidste du fx, at en slaves vidnesbyrd i det gamle Rom kun gjaldt, hvis det var givet under tortur? Der blev torteret en del slaver på den konto!
Vil man hellere være med til at løse mordgåder i Middelalderengland, skulle man kaste sig over Candace Robbs serie om Owen Archer, der foregår i sidste halvdel af det 14. århundrede. En tidligere bueskyttekaptajn fra Englands Rose-krige mod Frankrig, Owen Archer, ender med at blive spion/detektiv for ærkebiskoppen af York – og kommer i den egenskab ud for mordmysterier af mange slags i løbet af seriens ti bøger. De fleste af mysterierne har stor betydning for de samtidige magtstrukturer, de royale eller adelige, andre mysterier giver mere indblik i de jævne folks kår.
Du skulle også tage et smut til zartidens Rusland i starten af 1900-tallet med Boris Akunins krimier om statsråd Fandorin. Fire på dansk.
Eller hvad med at (gen)besøge 70’erne og 80’ernes København med Christian Dorph og Simon Pasternak og deres indtil videre tre krimier, der ikke lader dig glemme punken, eller hvor ussel København egentlig har været? D’herrer krimiforfattere har en ny på vej til foråret, der foregår i 1989.
De nævnte er dem, jeg lige kom i tanke om. Der er utroligt mange flere historiske krimier derude, og der er både gode og dårlige. Men bonus ved langt de fleste uanset kvalitet er, at man faktisk ikke kun efterlades med en opklaret kriminalgåde, men også med et indblik i en historisk periode og måske i de daværende menneskers vilkår.
Jeg brugte ovenfor ordet “hyggelige” om historiske krimier. Det er positivt ment. Og udelukker ikke, at de er uhyggelige! Jeg bliver nogle gange lidt træt i masken over nyere krimier, hvor psykopatiske mordmetoder konstant bliver mere avancerede og voldsomme og skal overgå mordene i sidste bind af serien. Som afveksling fra den slags krimier er det befriende, at projektet i en historisk krimi oftest er et andet. Forfattere til historiske krimier vil gerne formidle noget viden om en bestemt periode, samtidig med de fortæller en god historie på nogle bestemte præmisser. Det synes jeg godt om!
Jeg hører gerne dine anbefalinger af andre historiske krimier!
Comments (2)