Dronningen af Saba & Kong Salomon

Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye Dronningen af Saba & Kong Salomon griber fat i læseren med det samme – og lige så fast, som Hildegard gjorde. Så hvis du kunne lide sidstnævnte, vil jeg antage, at du også kan lide den nye. Sådan var det i hvert fald for denne læser.

Udgangspunktet er Bibelen og Koranens korte tekster om de to … og øh, hvad var det nu lige, der var med Dronningen af Saba?, nåede jeg i hvert fald at tænke (og slå op) … og hvad var det nu lige med Kong Salomon ud over, at han var rig og klog? Marstrand-Jørgensen puster ikke alene liv i mytiske personer, hun giver dem hele verdener at leve i.

Trods de eksotiske omgivelser og en tidsangivelse knap 100 år f.v.t., som Marstrand-Jørgensen fremskriver så levende (ørken, hede, farer, dromedarer, vold, sygdom, skidt, død), er det forbløffende menneskeligt genkendelige omdrejningspunkter, bogen har.

Dronningen af Saba hedder Makeda, længe før dronningetitlen overhovedet er på tale. Hendes historie handler om magt og afmagt, om at være outsider og fighter, om at træde uden for rammer og modsætte sig forventninger, om at være kvinde i en mandsdomineret verden, om at have et drive mod noget andet. Hendes historie er også en historie om fattigdom, nomadeliv (mentalt og konkret), livsvilkår og samfundsnormer. Vi møder Makeda på kanten mellem barndom og voksenhed og følger hendes rejse resten af livet. Det er en tid og verden præget af vold, krig og maskulin dominans. Og det kan Makeda mærke. På sin position i samfundet, på sine muligheder, på sine kampe, på sin krop … rigtig meget på sin krop!

Bogens anden hovedperson, Kong Salomon, fødes til rigdom som yngste søn af Kong David og hans yndlingshustru, den kloge Batseba. Han er vokset op med hofintriger og brodermord, med store krav og forventninger og må finde sin egen vej i skyggen af sin kongefar og sin ambitiøse mor. Han omgiver sig med hustruer, men elsker kun konkubinen Abishag, han er rigere end alle i Jerusalem, men går mere op i viden. Salomon har ikke tjekket sine privilegier for nylig, heller ikke da han møder Makeda, men han kan godt genkende format, når han møder det. Han pirres af hendes udfordrende verdensbillede, men forstår alligevel ikke til fulde, at hun ikke vil tæmmes af ham, for han vil hende det jo godt?

De to personer er fremskrevet ret nutidigt, uden at det går ud over historien. Deres spørgsmål til verden og tilværelsen spejler nutidige liv og spørgsmål. Jeg associerede til Habibi af Craig Thompson, fordi køn, magt og vold i en mellemøstlig verden også var omdrejningspunkter deri, men Marstrand-Jørgensen forfalder ikke til overtydelige pointer (som Thompson), men bevarer fortælleglæde, troskab mod historien og subtile pointer.

De to hovedpersoner skiftes til at bære fortællingen kapitel for kapitel. Og en af bogens styrker er, at man faktisk slet ikke ønsker at skifte fra den aktuelle person. Hver gang. Den slags konstruktioner plejer at irritere mig, fordi de forskellige fortælleperspektiver ikke nødvendigvis er lige stærke. Men her er de. De første to tredjedele af bogen er bedst, efter min mening. Men man vil gerne have slutningen med.

26. October 2015 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.