Her begynder det

Det begynder med bøger. Og det fortsætter med stor sandsynlighed også med bøger. Det er omdrejningspunktet her, fordi det ret beset er det eneste, jeg for alvor har forstand på. Udi alle mulige andre aspekter af livet er jeg større eller mindre grader af amatør. Hvis jeg  nu skal være ærlig. Og det skal jeg lige nu.

Andre mennesker strikker lige en trøje eller planter en ny type rose i deres baghave eller cykler i skoven eller lærer at lave icing til deres cupcakes eller danser zumba og samba eller indøver nye basgange eller udvikler websites på hobbybasis i php eller træner til Iron Men eller … Imens de gør det, læser jeg bøger.

Selv når jeg er på arbejde. Der skriver jeg desuden om dem, bøgerne, eller holder møder om dem eller taler om dem eller udøver andre aktiviteter, der i sidste ende handler om dem.

Så det er min intention her at samle mine bogudgydelser. Ofte pipper jeg også om dem på Twitter, men her er der rum og plads til lidt mere. So be it: Lidt mere.

17. April 2011 by camlarsch
Categories: Faglitteratur, Øvrige, Skønlitteratur | Tags: | 3 comments

Comments (3)

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.