At dræbe sine kære

Nå, jeg valgte at drage (høhø) på rejse med A Dance with Dragons. Så i øjeblikket er udøde og hamskifte, grønseere og drager de mest naturlige ting i verden. Må dog indrømme, at jeg efterhånden ikke er helt så grebet mere.

Der er irritationsmomenter, som bliver lidt større, efterhånden som man kommer flere tusind sider ind i fortællingen. Nogle af dem sproglige. Andre af dem handlingsmæssige. Faktisk tænker jeg, at en redaktør med et fast greb i nakken på forfattteren med fordel kunne have smidt nogle af fortællerne ud – uden det ville have generet mig. Jeg ved godt, at nogle af sideeffekterne så ville have været tabt. Men meget godt forfatterskab handler jo om at dræbe sine kære. Og det er jo ikke det, George R.R. Martin ellers tøver med i andre henseender.

Jeg kan mærke, at nogle af sidehistorierne – som sikkert får betydning senere – er ved at blive decideret kedelige. Og at min læsning bliver sjusket. Og at det går hen og bliver ligemeget så.

Ja ja, jeg er kun 9% inde bogen (Kindle-lingo), og jeg læser den jo nok til ende, og der sker jo sikkert noget helt vildt spændende også, som jeg ikke vil gå glip af.

Plothungrende som altid.

12. May 2012 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.