At bogbunke, vb., -r, -de, -t.

At bogbunke, vb., -r, -de, -t.
En aktivitet hyppigt set i forbindelse med mentale ferieforberedelser hos læseheste. En afledt form er substantivet “bogbunker, sb., -en, -e, -ne”, dvs. den person, der bogbunker.

Aktiviteten begynder egentlig op til flere måneder før den pågældende ferie, når læsning af en bog udskydes med et “Den ville være god at læse i min ferie”. Dette kan gentages. Mange gange.

Når ferien nærmer sig, overgår bogbunkeriet til næste fase, indkredsningsfasen. I begyndelsen er formen på bunken uskarp. Mange bøger ville være velegnede til den specifikke bogbunke til denne specifikke ferie. Måske kan man ikke præcist huske, hvilke man mentalt har gemt til denne ferie. Måske er en attraktiv nyhed dukket op og overhaler andre valgte indenom. Størrelsen på bunken er i denne fase stadig ikke fast. De valgte bøgers medie er heller ikke fastlagt: Har man den på reolen? Skal den skaffes på biblioteket? Købes i papirform? Kan den streames? Skal den købes som e-bog? Hos nogle er lydbog også en mulighed. Denne fase er fornøjelig. Mulighederne er åbne.

I denne fase er det også en mulighed at dele og tale om bogbunkeriet med andre bogbunkere. “Nåh, hvad har du i din feriebunke?” “Har du gemt nogle gode bøger til ferien?” “Hvad skal du læse i ferien?” Det kan afføde yderligere potentiale og mulige kandidater til bogbunken.

Ferieplanerne betyder også noget for bogbunkeriet. Er ferien pakket med aktiviteter og mennesker, eller er den rolig og oplagt til læsning? Er det et varmt eller koldt sted? Giver det mening at læse fiktion eller faktabøger med relation til feriedestinationen? (Skulle man lige købe en guidebog mere til stedet?)

Så begynder anskaffelsesfasen. Bogbunkeren begynder at skaffe bøgerne. Lede, bestille, downloade, reservere, købe … I denne fase møder bogbunkeriet virkeligheden: Nogle af de valgte kan være svære at skaffe. Andre har for lang kø på biblioteket, og skal man så købe, eller hvor vigtig er den? Skal man hellere tage en næsten lige så kvalificeret bogbunkekandidat fra reolen? Her begynder den reelle bogbunke at tage form. Mulighederne er stadig åbne, men irritation i denne fase er en mulighed, hvis den tænkte bogbunke er svær at realisere.

Den næste fase er realitetsfasen. Bogbunkeren opdager, at der er udvalgt og skaffet alt for mange bøger til at tage med på ferie. Især hvis den valgte form er fysisk og ikke digital. Altså må man vælge. Denne fase kan afføde frustration vekslende med manglende realitetssans og vægelsind: “Argh, jeg har jo ikke plads til alle de bøger.” og “Aj, jeg når jo aldrig at få alle de bøger læst.” og “Arh, jeg må hellere tage to ekstra med, hvis nu jeg løber tør.” eller “Åh, skal jeg hellere tage dem her med i stedet?”

Men på en eller anden måde samler bogbunken sig. Hver gang. Bogbunkeren ender med at beslutte sig for en forholdsvis endelig form på bogbunken. Der pakkes.

Og ferien kan begynde!

P.S. Hvis man som denne bogbunker lader det konkrete bogvalg styres af lyst, ender ferielæsningen alligevel aldrig helt med afspejle bogbunken. Man fik læst noget fra bogbunken, men aldrig alt, man fik læst noget andet, man fik købt en bog undervejs på ferien, som blev læst i stedet … Men det tager intet af fornøjelsen ved bogbunkeriaktiviteten.

11. July 2019 by camlarsch
Categories: Faglitteratur, Øvrige, Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.