Aldrende mand falder for yngling

Når mørket bryder frem af Michael Cunningham fik mig til at tænke på Døden i Venedig af Thomas Mann. Tydeligvist intenderet, eftersom hovedpersonen hos Cunningham selv reflekterer over lighederne og forskellene mellem sig selv og Gustav Aschenbach, Manns tragiske hovedperson.

Ud over temaet, der er fælles, er der også et fællesskab i melankolisk stemning og det tydelige billede af forfald og dekadence, der i begge bøger understreges af, at en (mid)aldrende mand falder for en yngling. Det er åbenbart det, der tydeligst billedgør, at ens hidtidige former og valg i livet ikke længere holder, er gyldige eller fyldestgørende. Og det kan man jo så tænke lidt over.

Derudover er der i begge romaner et fortællegreb, som betyder, at hovedpersonernes indre refleksion forskydes og ikke får lov at stå uimodsagt. Det gør deres (forkerte?) valg så meget desto mere eksponeret. De er lidt sølle, forstås.

 

14. December 2011 by camlarsch
Categories: Skønlitteratur | Leave a comment

Leave a Reply

Required fields are marked *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.